Vi har nogle ganske få regler, som gælder når orkestert er samlet og I bedes respektere.
- Man opfører sig ordentlig og man taler pænt til og om hinanden.
- Man gør som lederne/instruktørerne siger.
- Man husker at til-/afmelde sig ture og arrangementer, hvilket sker via intern facebook gruppe. Fravær på grund af sygdom på dagen meldes til Lis. Som udgangspunkt er der mødepligt til alle arrangementer, men vi har naturligvis forståelse for afbud ved sygdom, bryllup, begravelse og lignende.
- Man husker at melde fra, hvis man er forhindret i at komme til en øveaften eller til marchtræning. Afbud sker til instruktøren. Husk at melde afbud til dirigenten, hvis du ikke kommer til sammenspil.
- Man behandler sit instrument, nodemappe og uniform odentligt, så de ikke bliver unødigt beskidte eller beskadigede.
- Sengetider! På weekendture bestræber vi os på at overholde en sengetid, der hedder kl. 21.00 for alle medlemmer under 12 år (minier). For medlemmer under 16 år (juniorer) hedder sengetiden kl. 22.00. Sengetid betyder at man har børstet tænder og ligger i sin sovepose. Der bliver tjekket op på at der er ro ca. en halv time senere.
- Bad! På en weekendtur (3 dage) skal alle i bad minimum én gang, imens man skal i bad minimum to gange på et stævne/under DM (5 dage).
- Sodavand! Der vil som oftest være mulighed for at købe sodavand til 5 kr på vores øveaftener og på vores ture. Overskuddet fra vores sodavandskasse går til vores juleslikposer. Vi har ingen regler om, hvor mange sodavand man må drikke på en dag/aften, men lederne kan lukke sodavandskassen for enkeltpersoner.
- Alkohol! Der sælges øl fra sodavandskassen til 10 kr på vores ture. Man skal være medlem af klanen, det vil sige være fyldt 16 år før man har lov at drikke øl. Som udgangspunkt drikkes kun øl efter kl. 21.00, og der er ingen regler om, hvor mange man må drikke på en aften, men lederne kan lukke for enkeltpersoner. Man drikker ikke øl før eller under arrangementer, sammenspil mv. medmindre der er givet lov af formand, gruppeleder eller dirigent.
- Tørklæde! Man har altid sit tørklæde på til øveaftener, marchtræning, sociale arrangementer samt ture. Man behøver ikke at have sit tørklæde på til klanarrangementer og nterne møder bladt ledere, bestyrelse og diverse udvalg. Vi har ikke tørklæde på til rene garderarrangementer. Her har vi dog som udgangspunkt OT-tøj på.